Kære Dansker

 

Livet som Expat er ikke kun et liv i sus og dus langt væk fra det regnvejrsgrå Danmark – det er også et liv som kan være præget af ensomhed og hjemve, frustration over ikke at kunne gøre sig forståeligt på et fremmedsprog, og ikke mindst kulturshok når man skal prøve at tilpasse sig et anderledes set af værdier og normer. Mit liv som Expat startede i 2007 da jeg flyttede med min mand og vores 2 sønner til Egypten. Siden da har vi boet i henholdsvis, Libanon og Tyrkiet og er i dag bosat I München. Det har været nogle meget intense år med mange uforglemmelige oplevelser men der har også været perioder med sorg og kriser. Jeg har derfor indgående erfaring med de op-og nedture der følger med et liv i udlandet.

 

Når man som dansker i udlandet har brug for hjælp

Selvom man har valgt et liv som Expat betyder det ikke at man ikke har de samme udfordringer i tilværelsen som alle andre, tværtimod bliver mange problemstillinger forstærket fordi der er flere faktorer der spiller ind på ens trivsel.

 

De typiske problemer er:

  • Ensomhed

  • Depression

  • Kedsomhed

  • Parforholds-problemer

  • ”Medfølgende-partner” problematikker”

  • Tredje-kultur børn” problematikker

  • Arbejdsliv-privatlivs” problematikker

  • Og alt muligt andet som dukker op undervejs…

 

Forskellen for dig som Expat er at du er langt væk fra den støtte du ville få fra familie og venner derhjemme. Man kan derfor nemt føle sig isoleret og afskåret fra at få hjælp.

 

Rådgivning eller terapi vil give dig mulighed for at:

  • Få løftet den byrde af skulderene som dit problem forårsager

  • Opleve den befrielse det er at blive lyttet til, forstået og rummet

  • Finde ind til kernen i dit problem

  • Finde ud af at hvordan du kan komme videre

 

Gennem vores samtale-forløbet vil du erfarer at jeg:

  • Har en omfattende professional baggrund og erfaring

  • Selv er Expat og har prøvet lidt af hvert

  • Har forståelse for hvordan det er at leve iblandt fremmede kulturer med forskellige traditioner, normer og religioner

  • Taler dansk og ved hvor vigtig det er at få mulighed for at udtrykke sig på sit modersmål når man har brug for hjælp

 

The Online Spouse Group

Hvis du føler du kunne have glæde af at diskutere dine problemstillinger med andre vil jeg anbefale dig at læse mere om “The Online Spouse Group” som er en terapeutisk online selvudviklingsgruppe for medfølgende partnere bosat i udlandet. Formålet med gruppen er at skabe et lukket forum hvor du kan spejle dig i andre og få værdifuld sparring på den situation du befinder dig. Et gennemgående tema for mange er at de føler de har mistet sig selv pga. manglende arbejde, ændrede rollemønster og tilpasning til fremmed kulturer etc. Så hvis du har brug for at genfinde dig selv og finde ud af hvad du brænder for, genopbygge dit arbejdsliv eller genskabe kontakten i dit kærlighedsliv kan læse mere om det her.

 

 

Kontakt mig hvis du er trist, forvirret eller rådvild har brug for en snak i trygge og hjemmelig omgivelser.

HOME

Bettina Hemmingsen